Boligen er arkitekttegnet i sidste halvdel af tresserne og adskiller sig, på en spændende måde, fra andre boliger i området ved ikke at være et traditionelt og forudsigeligt typehus.
Huset er solidt bygget af letbeton (gasbeton) som nænsomt er pudset op, således at huset nu fremstår i en grå tone. Taget er af bølgeeternit af fibercement. Huset har centralvarme med naturgas samt brændeovn. Der er overvejende termoruder, ellers to-lags glas. Boligen er renoveret gennem årene i smukke og tidsløse materialer.
Huset har to store terrasser med mulighed for at nyde solen fra morgen til aften. Den østvendte terrasse er på 30m2 og har direkte adgang fra køkkenet. Herfra bydes dagen velkommen med formidable solopgange. Den 20m2 store vestvendte terrasse er overdækket. Herfra puttes dagen i seng til en lige så forrygende solnedgang. Endvidere er der altid mulighed for at nyde det på en af grundens andre terrasser. Om sommeren er her en sand farvepalet af skønne blomster, der kæmper en kamp for at fryde øjet mest
Der er dobbelt carport samt rummeligt redskabsskur og cykel- / brændeskur. Grunden på ca. 500 m2 er hovedsagelig belagt med Holmegårdssten. Over for ejendommen ligger Ewalds-parken, en stor skøn park med bl.a. pergola, pétanquebane og
boldbane
Parken kan frit benyttes i fællesskab med naboerne.
En skøn
ejendom for dem
der
ønsker at
bo stemningsfuldt,
ugenert
samt centralt og som
prioritere
at bruge fritiden
til andet end ved-
ligeholdelse af hus og
store haver.




