Stueetagen er bebygget med 92 kvm og indeholder stort lyst bryggers ca. 20 kvm med masser af plads til opbevaring samt som arbejdesrum. På gulvet er der flotte lyse klinker som forøvrigt går igen i entreen/fordelingsgangen.
Lys entre/fordelingsgang med gennemgående vindeltrappe og indgang til etagens to værelser og toilet.
Toilet med JKE toiletmøbler i kirsebærtræ, sort granit bordplade med indstøbt vask. Rummet har gulvvarme og hvide klinker på gulvet. Herfra adgang til fordelingsgang og soveværelse.
Stort lyst soveværelse ca. 20 kvm med udgang til solrig gårdhave. Fra soveværelset er der adgang til toilettet.
Stort værelse/kontor 30 m2 – kan evt. opdeles i to værelser. Rummet har egen indgang og lille terrasse. Værelset har 3 dobbeltfags vinduer samt et stort gavlvindue og dør med glas, hvilket giver et fantastisk lysindfald.
.




